mandag den 12. marts 2012

Overdådig Lagkage

Jeg holdt fødselsdag for nogle veninder her i weekenden, og havde selvfølgelig lovet dem en stor og god kage. Så jeg valgte da og lave en lagkage, fra bunden!
Den blev faktisk rigtig god syntes jeg, og flot :)
Jeg har lavet nogle traditionelle lagkagebunde med mandel og nogle almindelige. Jeg fulgte en opskrift, der skulle have rækket til 3 lagkagebunde, men det blev kun til 2, så lavede en ekstra omgang, bare uden mandler-mel. Så hvis du vil have en kage som du vil dele i 3 stykker, skal du lave 1,5 omgang af den efterfølgende opskrift.

Ellers har søgt lidt på nettet for at få inspiraion til fyldet. Det endte med brombær-mousse og toblerone-creme. Lidt anerledes end den normale lagkage-creme, men den kan man også sagtens bruge. Også kan man bruge ens fantasi til hvordan man vil pynte den ;)

Lagkagebunde:
- 5Æg (Det vigtigt, at æggene har stuetemperatur, da dette giver den bedste og mest luftige kage)
- 120 g Sukker
- 100 g Hvedemel
- 1 1/2 spsk Kartoffelmel
- 1 tsk Bagepulver
- (Jeg har tilføjet 3 spsk. finthakkede mandler)

Fremgangsmåde:
- Læg bagepapir i bunden af formen - KUN i bunden - ikke op ad siderne.
- Del æggene i blommer og hvider.
- Pisk blommerne og sukker meget grundigt til en lys og skummende masse. 
- Pisk hviderne stive og sæt dem til side.
- Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i massen, mens du folder det i med en dejskraber.
- Vær omhyggelig for at undgå "mel-lommer".
- Fold straks de stiftpiskede æggehvider i dejen og fordel den i bageformen.
- Bag kagen på næstnederste rille ved 175 C i 40-45 minutter (uden varmluftsblæser). Du må ikke åbne ovnen i de første 30 minutter. Afkøl kagen. Når kagen er helt afkølet flækkes den i tre bunde.
OPS, min kage for for tynd til tre bunde, så flækkede den kun i 2!!

Brombær-mousse:
170 g. dybfrosne brombær
0,7 spsk. Sukker
Kornene fra 1/3 vanillestang
1,33 dl. yoghurt naturel
0,33-0,5 l. piskefløde

Fremgangsmåde:
- Bærrene optøs og moses ud med sukker og vanille.
- Yoghurten vendes i hindbærrene og til sidst vendes det hele med den stiftpiskede fløde.
- Fløden skal piskes HELT STIFT, lige før det bliver til smør, hvis fløden ikke piskes stift nok, vil moussen blive for lind. Sker det, piskes da noget mere fløde helt stift og vend det i. Moussen skal have en konsistens som det ”guf” man putter på gammeldags isvafler. 
- Stil moussen koldt 1 times tid. 
TIP! hindbær, solbær, blåbær o.lign kan man også bruge, men pas på med jordbær, da der er meget vand i dem.

Toblerone-creme:
200 - 270 g. Toblerone
ca. 0,33 l. piskefløde

Fremgangsmåde:
- Smelt Tobleronen over vandbad eller i micro-ovnen.
- Pisk piskefløden stiv.
- Når Tobleronen er kølet ned, vendes den forsigtigt med flødeskummet. Der kan bruges mere eller mindre piskefløde, alt efter hvordan man ønsker cremen.


Læg Lagkagen sammen:
For at lagkagen ikke bliver skæv og underlig i facon, så brug den form du har lavet bundene i. Jeg har brugt en almindelig springform. Læg en kagebund i bunden, og smør tobleronecreme eller brombærmouse ovenpå, så en bund mere osv.... En lagkage har godt af at blive lavet dagen før, så den bliver mere fast og "smattet" på en møde, så stil den i køleskabet indtil næste dag.

Når du skal til at pynte kagen, så vend lagkagen på hovedet på det fad du skal have den på. Nu kan du pynte den som du vil :)Jeg har lavet chokolade-glasur til toppen, og flødeskum i siderne med jordbær. Jeg har brugt en tyllet til mønstrene.
TIP! hvis du have glasuren på toppen helt glat, så tage en ske, og put den under den varme hane, også glat glasuren ud, til den er helt glat og skinnende.
God fornøjelse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar